Køb af brugt bil guide fra bilhuset Linderoth

7. december 2020


Sammenlignet med en helt ny bil kan der være en besparelse ved at købe brugt, men hvordan ved man, at den bil, man har forelsket sig i, nu også er et godt køb? Hos Linderoth er vi specialister i brugte biler, og vi vil rigtig gerne dele vores erfaringer med dig, så du bliver klædt godt på til dit næste bilkøb. Derfor har vi lavet denne brugt bil guide.

Linderoths guide til køb af brugt bil

 

  1. Sørg for at klarlægge behov og budget

 Det er vigtigt, at I får klarlagt, hvad jeres behov er. Det gælder både i forhold til fysisk størrelse, størrelsen på motoren og udstyret. I forhold til det sidste kan man skelne mellem nice to have og need to have. Der findes mange lækre biler med en masse udstyr som panoramatag, sportssæder, ekstralækkert rat osv., men det er ikke sikkert, at det er need to have for jer. Måske er det vigtigste for jer, at hunden kan være i bagagerummet, eller at der er plads til flere autostole på bagsædet. Dernæst er det vigtigt at få klarlagt budgettet – det gælder selvsagt både ved traditionelt køb og ved leasing. Når behov og budget er afklaret, er I godt forberedt, og det gør vejen til en succesfuld bilhandel lettere.

 

  1. Ikke to biler er ens

I en køb af brugt bil guide er det vigtigt at understrege, at når det kommer til brugte biler, er der i sagens natur ikke to biler, der er ens. Biler af samme fabrikat og årgang kan være kørt og behandlet vidt forskelligt. Derfor er det naturligvis meget vigtigt at se på bilens stand. Det gælder selvfølgelig både eksteriøret, interiøret og det mekaniske. Kig på lakken, ruderne og dækkene. Bremserne er væsentlige at undersøge, og hvordan ser interiøret ud? Bærer det præg af grov brug? Vurderingen af standen kan være meget subjektiv, og her er det væsentligt at bruge sin sunde fornuft.

 

  1. Vælg den rette samarbejdspartner

Køb af brugt bil er en tillidssag, og det er derfor vigtigt at vælge en samarbejdspartner, som man har tillid til. Anbefalinger fra venner og familie kan være værdifulde, men ellers kan du se på, hvad dit indtryk er, når du træder ind i bilhuset. Hvordan er helhedsindtrykket, og hvad er din opfattelse af den sælger, som du er i kontakt med? En anden vigtig ting, når du vælger samarbejdspartner, er at se på den samlede pakke. Hvilke garantier tilbyder bilhuset fx? Den billigste bil i købsøjeblikket er ikke nødvendigvis den billigste på den lange bane.

 

Hos Linderoth sælger eller leaser vi dig ikke bare en bil. Du får også den tryghed, der ligger i, at vi til enhver tid står klar til at hjælpe med stort som småt. Du har altid et sted at henvende dig, og vi hjælper dig hurtigst muligt – både når du lige har købt eller leaset en bil hos os og efterfølgende.

 

Vi håber, at du med denne køb af brugt bil guide, føler dig klædt på til dit næste bilkøb.

 

Skal vi hjælpe dig med at finde din næste brugte bil?

Hos Linderoth har vi altid omkring 70 kvalitetsbiler stående til salg. Hvis ikke vi har lige den bil, du søger, på lager, kan vi ofte finde den og hjemtage den på bestilling. En bil, som du bestiller, vil blive klargjort både kosmetisk og mekanisk på helt samme måde, som vores lagerbiler er blevet det. Du får derfor samme tryghed, uanset om du vælger en lagerbil eller en bil til hjemtagning.

 

 Se vores biler til salg her

 

Hvis det er nu, at en gammel drengedrøm skal realiseres med køb af drømmebilen, står vi klar til at hjælpe med at få drømmen til at gå i opfyldelse.

 

Læs mere om os og den måde vi arbejder på hos Linderoth. Udover salg af biler har vi også eget værksted, hvor vi servicerer og klargør alle bilmærker.

 

Kom forbi vores bilhus i Vejle og se det store udvalg, eller kontakt os på telefon eller mail

   
LINDEROTH A/S
Stiftsvej 31, 7120 Vejle Ø
Tlf. : 7585 7262     E-mail : info@linderoth-as.dk     CVR : 27343198
Cookiedeklaration


“Vi er ikke tilfredse, før DU er yderst tilfreds.”