Operationel VS Finansiel leasing af biler | Linderoth

Operationel og finansiel leasing af biler

Operationel og finansiel leasing er to overordnede begreber for de forskellige finansieringsformer, herunder privatleasing, erhvervsleasing, splitleasing og sæsonleasing. I denne guide kan du blive klogere på, hvad finansiel og operationel leasing er, og hvad det vil betyde for dig som privatperson eller virksomhedsejer, hvis du vælger en af dem som finansieringsform.

Der er dog intet, der slår den personlige rådgivning, og derfor vil vi anbefale dig at kontakte os. Vi kan rådgive dig med udgangspunkt i dine behov og din økonomi, så du vælger den helt rette finansieringsform til din nye bil.

Se vores leasingbiler

 

Operationel leasing af biler

Operationel leasing er det, mange forestiller sig, når de tænker på leasing som finansieringsform af en bil. Her overlades alle driftsudgifter i hele leasingperioden til forhandleren eller leasingselskabet, eftersom der typisk også kan tilvælges en serviceaftale.

Kontakt os, hvis du ønsker personlig rådgivning til at vælge den rette finansieringsform til din nye bil.

Operationel leasing af biler for privatpersoner

Operationel leasing af biler kan være det rette valg for dig, hvis du gerne vil have god budgetsikkerhed og ikke stå med besværet og udgiften. Når leasingperioden er ovre, er du frit stillet til at gøre, hvad du vil. Du kan vælge at lease en ny bil, købe en bil eller ingen af delene – læs mere om privatleasing.

Operationel leasing af biler for virksomheder

Vælger du en firmabil med operationel leasing som finansieringsform, slipper du for at bekymre dig om dyre mekanikerregninger, der får budgettet til at tippe. I de fleste operationelle leasingaftaler er der nemlig mulighed for at inkludere en serviceaftale, som dækker alle mekanikerbesøg – med undtagelse af reparation af skader på bilen, da det er et anliggende mellem din virksomhed og jeres forsikringsselskab. Når leasingperioden er ovre, er du ikke forpligtet til at beholde bilen. Du kan vælge at lease en ny bil, købe en bil eller ingen af delene – læs mere om erhvervsleasing.

I forhold til din virksomheds regnskab skal en bil finansieret af operationel leasing behandles som en driftsomkostning i resultatopgørelsen. Det vil sige, at du løbende får fradrag for dine udgifter til bilen, i takt med at den månedlige ydelse betales.

 

Finansiel leasing af biler

Finansiel leasing er som oftest en god løsning for dig, der drømmer om at beholde bilen efter endt leasingperiode. Denne finansieringsform kan nemlig på mange måder bruges som et alternativ til et traditionelt billån. Du står selv for alle udgifter til reparationer, nye dæk, påfyldning af sprinklervæske m.v., og derudover er du forpligtet til enten selv at købe bilen eller finde en anden køber, når leasingperioden er overstået.

Kontakt os, hvis du ønsker personlig rådgivning til at vælge den rette finansieringsform til din nye bil.

 

Finansiel leasing af biler for privatpersoner

Har du brug for en bil til privat brug, som du vil beholde i mange år fremover, men gerne vil undgå at optage et traditionelt billån? Så kan finansiel leasing være løsningen for dig. Det er nemlig et godt alternativ til et billån, og en af de store fordele er, at du slipper for at betale den store registreringsafgift ved indgåelsen af aftalen, som man skal ved et traditionelt billån. Efter endt leasingperiode har du eneret til at købe bilen. Hagen er dog, at hvis ikke du ønsker at købe bilen, når leasingperioden er ovre, forpligter du dig til at finde en anden køber – læs mere om privatleasing.

 

Finansiel leasing af biler for virksomheder

Vælger du at finansiere din firmabil gennem finansiel leasing, skal du være opmærksom på, at din virksomhed forpligter sig til at købe bilen efter endt leasingperiode – eller som et alternativ at finde en anden køber af bilen. Det er en fordel for dig, der drømmer om at have en fast firmabil i mange år fremover, men ikke ønsker at optage et traditionelt billån i virksomheden – især fordi du undgår at betale den store registreringsafgift ved indgåelsen af aftalen, som man skal ved et billån.

Finansiel leasing er desuden ofte billigere end operationel leasing, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken restværdi bilen vurderes til. En høj restværdi kan nemlig give din virksomhed en stor efterregning, når leasingperioden er forbi. Er det en medarbejder, der skal have brugsretten til bilen, kan det være en god idé at overveje splitleasing.

I din virksomheds regnskab betragtes en bil finansieret ved finansiel leasing som et aktiv. Det vil sige, at når leasingaftalen indgås, skal du bogføre et aktiv og en forpligtelse med samme beløb. Det kontantbeløb, du betaler ved leasingperiodens start, skal tillægges aktivet. I løbet af hele leasingperioden skal du afskrive på aktivet, præcis ligesom hvis du selv ejede det. Når din virksomhed køber bilen efter endt leasingperiode, skal afskrivningsperioden sættes til at være lig med bilens økonomiske levetid og ikke kun leasingperioden i sig selv.

 

 

Professionel rådgivning hjælper dig til at vælge den rette finansieringsform

Hos Linderoth har vi mange års erfaring i at handle med biler, og vi har tegnet rigtig mange leasingaftaler – både inden for privatleasing, erhvervsleasing, splitleasing og sæsonleasing. Derfor er vi meget kvalificerede til at hjælpe dig med at vælge den helt rette finansieringsform til din næste bil. Vi spørger ind til dine behov og din økonomi, så vi sammen kan finde en løsning, der fungerer for dig – kontakt os allerede i dag.

Vi er et stort multimærke bilhus i Vejle med masser af kvalitetsmærker som Audi, BMW, Mercedes, Volkswagen og Volvo. Kom forbi vores bilhus, eller tag et kig på leasingbilerne her på hjemmesiden. Vi har et bredt udvalg, så du kan sikkert finde en bil, der passer til dig. Skulle vi ikke lige have din drømmebil, hjælper vi gerne med at skaffe den hjem til dig.

   

“Vi er ikke tilfredse, før DU er yderst tilfreds.”